Opmærksomt og mindful nærvær
Astanga yoga er en dynamisk yogaform. Samtidig med, at din krop bliver udfordret på smidighed, styrke og fleksibilitet, bliver dit sind blidt guidet i opmærksomt mindful nærvær.
Astanga yoga består af en fast rækkefølge af stillinger, som danner en serie. Der er 6 serier i alt. Den første serie er begynderserien. Den indeholder: Solhilsner, stående stillinger, siddende og afsluttende stillinger med en afspænding i hvile (Savasana). Hver stilling glider over i den næste og man gentager rækkefølgen i hver yogatime. Serien tager 90 min.. I Astanga forenes åndedræt, stillinger, kropslåse (mave, bækkenbund, hage) og øjnenes fokuspunkt.
Vejtrækning er kilden til ro i sindet
Vejrtrækningen er helt centralt i Astanga yoga. Samtidig med, at din krop finder vej ind i stillingerne, er det dybe kontrollerede åndedræt (Ujjayai) hele tiden det gennemgående element. I hver stilling tælles 5 vejrtrækninger. Fokus på åndedrættet er med til at skabe dybde og ro i sindet.
Astanga yoga er for alle
Astanga yoga er forskelligt fra person til person. Det skal opleves. Med tålmodighed, glæde, nysgerrighed, nydelse og nærvær er Astanga yoga én vej, der inviterer dig til at opleve og være med din krop og dit sind som det er. Det er ikke bare fysisk træning, men mindfulness i bevægelse. Med vil de dybere aspekter af yogaen manifestere sig.
Astanga Yoga kan dyrkes af alle uanset alder og køn og det er ligegyldigt, hvor smidig du er. I Astanga yoga kan stillingerne blot tilpasses, så den enkelte finder sit eget niveau.
Astanga yoga stammer fra byen Mysore i Sydindien. Den er blevet undervist af K. Pattabhi Jois gennem mange år, som har haft en stor ære i, at Astanga yoga er udbredt til resten af verden.
